Forside
Kontakt
Oversigt
Login


WebTV
Artikler
Debat
Bøger
Ekstrabladet
Kursuskalender
Sexologuddannelsen
Parterapeutuddannelsen
Booking
Om Joan
Sig NEJ!



Nogle personer kan få dig til alt. Selvom du ikke har tid eller lyst, kan de få dig til at smide alt hvad du har i hænderne, for at tilfredsstille dem.
- ”Kommer du ikke et par timer før de andre gæster og hjælper med at lave mad?”, ”Må jeg ikke komme og bo hos dig i to-tre uger?”, ”Kan du ikke lige møde mig i eftermiddag, jeg har brug for at snakke om mit nye job?”.
- Øh, nej, men altså, jo, så lad os sige det....

Der er bare nogle typer, der kan få dig til at ofre dig, fordi du ikke kan sige nej til dem. Sidste måned gik du ud over din egen grænse, og gjorde noget, som du slet ikke orkede. Derfor har du lovet dig selv, at du ikke vil lade dig styre af det menneske mere. Men alligevel siger du ja, når han ringer og spørger om du ikke lige kan passe hans søn i tre timer.

Og hvorfor siger du ja? Fordi, at hvis du sagde nej, ville han sige: ”Helt ærligt. Det er bare tre timer? Er vi ikke venner eller hvad?” Og hvis du siger: ”Jamen, jeg orker ikke, jeg har arbejdet til sent i går”. Så vil han vrænge og sige: Orh, kom nu!!!

Han/hun er typen, der ikke er følelsesmæssigt kommunikerende. Det er typen med en masse meninger, som hader svaghed og dovenskab og følsomhed. Og som straks dømmer dig. ”Helt ærligt, ta’ dig lige sammen!”
Det er ganske enkelt én, der ikke lytter til dig!
Han/hun vil have noget bestemt ud af dig: humor, glæde og styrke. Du må ikke være svag i deres øjne.

Men hvorfor gider du overhovedet være venner med sådan en?
Måske fordi han/hun er sjov, charmerende, skarp, handlekraftig, fascinerende og livlig. Eller måske fordi han/hun minder om din mor eller far. - Og det er altså svært at sige NEJ til sin mor/far. Det giver skyldfølelse. Og frygt. Frygt for at miste personens kærlighed.

Det er underligt. For du kan sige NEJ til alle mulige andre. Du kan sagtens sige fra, normalt. Men denne person får dig til at vade ind over dine egne grænser ... du går ALT for langt!

Men ved du hvad. Du må til at lære det: At sige NEJ til den type person.
Vær ligeglad med at han/hun fordømmer dig og bliver fornærmet. Drop skyldfølelsen og frygten. Vær kold overfor han/hendes manipulation. For måske er han/hun slet ikke værd at samle på.
Nyd livet sammen med alle de folk, der rummer dig - og lytter til dig!

Mange kærlige hilsner fra Joan

Skrevet af: Joan Ørting
Oprettet: Onsdag d. 03. september 2008
Opdateret: Tirsdag d. 09. september 2008
Skriv en kommentar
Sikkerhedskode der skal forhindre automatisk spam
Send

Kommentarer (13)
er der stadig nogen tilbage som kan faa dig til det ?
(3-9-2008 | 14:32:41)
af: Louise
Joan taler om det man kalder "Toxic People". Mennesker som skader andre omkring sig fordi de selv har det skidt og ikke erkender personlige graenser. Men mon ikke det er et spoergsmaal om alder ? naar man har livs erfaring nok er der forhaabentlig ikke flere mennesker tilbage som kan faa dig til at goere det du egentlig ikke vil eller kan.
SIG IKKE NEJ!!!
(3-9-2008 | 16:21:35)
af: Hans-Erik Orstrand
Man skal slet ikke sige nej, men gøre som alle dem, der forventer hjælp til alt:
BLIV SIDDENDE I SOFAEN - og lad som ingenting, eller sig at du ville meget gerne hjælpe, men du har altså så ondt her eller der.
MEN BLIV SIDDENDE!!
Plageånderne holder ikke op med plageriet, men DU bliver fri for at stå og vaske op i din fineste kjorle/habit.
MEN VÆR STÅLSAT - ellers bliver du selv til grin (for dig selv).
den ramte bare plet..
(3-9-2008 | 18:13:14)
af: jane
føj for en god artikel..den ramte bare plet hos mig.. jeg må virkelig se og få sagt fra over for en hvis person i mit liv.. du har så meget ret i, at han kun vil have hjælp når det passer ham, vil kun have sex, når det passer ham, jeg skal bare gå og være taknemmlig over at have ham som ven/elsker... kæmpe fjols man egentlig er altså...
Livet er for kort til....en floskel, dog så sand så sand!
(3-9-2008 | 18:14:33)
af: Ungdomscoach og Kognitiv Terapeut Betina Diederichsen
Og ja, hvor ofte gør vi ikke ting og gerninger, som strider os imod, fordi andre forventer at vi skal gøre det. Lyt til dit indre, det giver dig svaret og prøv så at handle efter det..... Vov det!
Nu til noget helt andet...
(3-9-2008 | 18:21:22)
af: Helle
Jeg savner at få orietering om din søsters kurser i (Single)Tantra m,.m. Øh...? v.h. HJ
Nu til noget helt andet...
(3-9-2008 | 18:21:38)
af: Helle
Jeg savner at få orietering om din søsters kurser i (Single)Tantra m,.m. Øh...? v.h. HJ
Du har ret Joan
(3-9-2008 | 21:29:53)
af: klaus
Jeg er netop den type du taler om. Jeg mødte for 2½ år siden en pige som jeg synes rigtig godt om. Hendes situatiion har tit berørt mig dybt. Og til trods for at jeg tit har sagt at nu stopper det har jeg alligevel været derfor hende når hn har haft brug for min hjælp. Og det selvom jeg i lange peroder ikke kan komme i kontakt med hende. Sådan en periode har jeg nu. Og det berører mig dybt - og gør mig ked af det. Har svært ved at forstå man kan udnytte et andet menneske på den møde som jeg er blevet udnyttet. Man skal ikke tror på alt der siges og skrives har jeg lært. Men jeg savner hende - og håber hun en dag igen vil se mig.
Hvor du dog rammer plet.
(5-9-2008 | 11:25:38)
af: Liselotte Katarina
Kære Joan.
Du rammer fuldstændig plet med dette indlæg. Hvor har jeg dog mange gange sagt "ja" uden på nogen måde at være autentisk...Er ved at lære det....blevet bedre til at lytte til min intuition og dermed forhåbentlig snart lære at sige "nej" uden at have dårlig samvittighed over ikke at kunne klare ALT og ej heller at skulle kunne klare ALT!
Så rigtigt.
(5-9-2008 | 15:33:54)
af: Heidi Borg
Hej Joan.
Jeg har lige været på ferie med sådan en person, som jeg ikke kunne sige nej til - O'gud hvor jeg fik hendes sande ansigt at se i den uge, men efterfølgende har jeg heldigvis sagt Nej - så denne aktikel den beskriver det hele så flot for mig. Så tusind tak for dine ord. ;-))
De kærligste tanker Heidi
Desværre kan jeg tilslutte mig at lige at ha mødt en sådan person i mit liv
(6-9-2008 | 22:7:38)
af: Sussan
Det er så sandt. Og normalt er jeg en person der LANGT fra har problemer med at sætte mine grænser og sige både til og fra, alt efter hvad jeg kan rumme, har energi til eller ikke har nogen af delene til, eller simpelthen helt enkelt ikk har lyst til. Desværre, har jeg mødt en mand som på en eller anden mystisk måde har fået mig til at gå langt over mine egne grænser, og suget min energi på flere måder,og simpelthen ikke accepteret et NEJ som et NEJ til mange ting. Heldigvis for mig, opdagede jeg det rimeligt hurtigt, at det her er en "energi-vampyr" med nul følelsesmæssig intelligens, og KUN vil ha stillet sine egne behov for opmærksomhed på alle tænkelige måder, følelsesmæssigt,socialt,seksuelt. Jeg er et væsen der har arb. med mennesker og kommunikation det meste af mit liv, så jeg blev til sidst så vred, dels på ham, og allermest på mig selv over jeg tillod at mine grænser i den grad blev overskredet den ene gang efter den anden.. Så NU har jeg HELT sagt NEJ til AL KONTAKT- gjort vedkommende opmærksom på HVORFOR, og så er det op til personen selv om han vil begynde en selvudvikling og se indad eller ej, det er og bliver IKKE min opgave! Det er med at komme afsted så hurtigt som muligt, for den type mennesker, de har ingen grænser, og kan og vil ikke se, at de bruger/misbruger, suger andre for energi - så det er vigtigt at i nære forhold at holde venskaber/kæresteri adskilt og IKKE gå ind og være/blive ubevidst deres redningsplanke el. terapeut. Dog hold da op, det er en barsk omgang, når man har medfølelse med en sådan person, og følelser i klemme, dog når det ikke tilfører en selv nogen god nærende energi, så er det tid til at lytte til sine indre ALARMKLOKKER og komme UD af sådan et forhold, og respektere sig selv. Så til trods for at være god til at sige fra i sit prof. virke, så kan det åbenbart stadig smutte ind i ens private liv. TAK JOAN.. den sad lige i skabet den artikel.. Og nu er mit NEJ kun med fornyet styrke..
Hvad betyder " Toxic People "
(7-9-2008 | 10:38:49)
af: Suss
Hej Joan - som Louise skrev d. 3.9.2008 kl 14.32. Den type personer kaldes Toxic people... Jeg har slået det op på psyk.net og psykoterapi sider kan ikke finde noget om det, jeg VED godt hva det handler om i store træk, dog kunne seriøst godt tænke mig mere info, da det er nyttigt at kunne sætte et andet ord på end det jeg har i min verden " energi-vampyrer" de suger energi ud af andre mennesker for selv at blive fyldt op - og ikke som normalt en UDVEKSLING af energi så begge parter kan drage nytte af kommunikationen " giraf-sprog " eller empatisk kommunikation..
Håber du kan hjælpe mig med at definere ordet Toxic people nærmere.
intoxicating
(15-9-2008 | 17:43:40)
af: Louise
hej suss, jeg ved slet ikke mere hvor jeg har ordet "toxic" fra men det er sikkert at "intoxication" betyder at vaere beruset eller fuld. To be intoxicated er lige saa dejligt eller raedsomt som det er at vaere fuld. Toxic people er lige saa dejlige som de kan vaere raedsomme og det vaerste er man let kan blive afhaengig af dem. Medmindre man altsaa er blevet staerk nok til at vide hvornaar man skal sige "NEJ".
Toxic People
(24-9-2008 | 16:51:37)
af: Eva
Toxic betyder giftig, med andre ord det er mennesker der er giftige/ødelæggende for dig.