Engangsknald?
Når vi kommer ud af et parforhold kigger vi ofte automatisk efter en ny kæreste lige med det samme. Og så ryger vi helt ud af den, hvis personen vi kyssede i går ikke ringer i dag, eller hvis han siger lige ud: ”Jeg er altså ikke til et fast forhold”. Hjælp! Ham skal vi ikke have noget at gøre med! Han er jo ikke kæreste-potentiale!

Men hvorfor ikke se på situationen sådan her: ”Ham latinoen jeg var sammen med i går, han er rent faktisk i mit liv, fordi han kan lære mig at lege lidt, lære mig at give lidt slip, og lære mig bare at være i nuet”.
Vi behøver altså ikke at overveje, om vi skal dele møbler sammen, og hvornår vi skal møde hans forældre. Hvorfor ikke tænke lidt anderledes?
Vi er jo alligevel ikke parate til en kæreste lige med det samme.

Vi er frie og vi kan gøre nøjagtig, som vi har lyst til. Men alligevel er der noget inde i os, der hvisker: ”Du skal ikke ses med ham, for det er der ikke fremtid i”.
Men helt ærligt, HAN er ikke klar til en kæreste - og det er VI jo nok heller ikke selv. Og han er saftsuseme god at lege og elske med!
Det skal nydes. Og måske har du lyst til at se to andre elskere samtidigt?

Hvorfor ikke lege lidt, kysse lidt rundt, danse tæt, eller gå hele vejen, hvis vi har lyst til det? Vi kan gå hjem med en, og smile næste dag og sige: ”Det var dejligt at bolle med dig, men nu går jeg hjem igen!”

Vi har godt af at lære at være sammen med lidt forskellige. Prøve lidt af hvert. Sætte os selv fri! På den måde kan vi udvikle os, inden vi ryger ind i et nyt forhold.

Jeg synes, vi skal være stolte og glade for vores engangsknald. Og husk at de forargede veninder bare er misundelige!!
Hvorfor være så alvorlige? Hvorfor skal veninderne sige: ”Skal I ses igen? Hvornår skal I ses? Hvorfor har I ikke aftalt det? Så må du da droppe ham!” Veninderne vil kontrollere, om det kan blive et parforhold. Men slap dog lidt af!
Hvorfor ikke være lidt legende? Sex er jo leg!
Og har vi ikke glemt at lege?

Held og lykke. Smil fra Joan.