
Hvad virker?
I forlængelse af min forrige artikel om nærhed, vil jeg lige komme med en lille øvelse til at komme nærmere dem, vi elsker.
Grundlæggende handler øvelsen om, at vi skal finde ud af hvilke aktiviteter, som gør os glade og får os til at hygge os med vores familie og venner. Og så ellers undgå at gøre alt dét, som vi VED, skaber dårlig stemning og konflikter.
Inden vi skal være sammen med vores forældre, vores søskende, eller vores børn, veninder, kollegaer, venner ... skal vi spørge os selv: Hvad virker? Hvad vil gå godt? Hvad VED vi, at vi alle vil blive glade af at gøre sammen?
- Lave mad sammen?
- Gå på udstilling
- Se franske film?
- Lave praktisk arbejde?
- Gå ture og få frisk luft?
- Snakke dybt?
- Snakke om ferieminder?
- Snakke ”overfladisk” og let?
- Plukke svampe i skoven?
- Gå i Tivoli?
Og så er det vigtigt at kende de brandfarlige områder, som IKKE virker - og undgå dem! Spørg dig selv: Hvad skal vi IKKE gøre sammen? Hvad VED vi, vil skabe dårlig stemning? Hvad skal vi undgå?
- at snakke om kunst og mode?
- at snakke om familieminder?
- at snakke om psykologi/filosofi/politik?
- at shoppe?
- at være sammen i en hel uge? (for lang tid af gangen)
- at spille spil og konkurrere?
- at drikke for meget alkohol sammen?
- at snakke problemer
Hvis vi holder os til at gøre det, der virker godt - vil vi kunne undgå en masse problemer og stridigheder, og i stedet nyde hinandens selskab og lukke hjerterne op!
Held og lykke
fra Joan