Hvordan støder du den ind?
Man kan støde ind i en kvinde på mange måder. Mangt en dansk mand tænker: ”Jeg støder den ind - ud, ind - ud, og så sætter jeg ellers tempoet godt op! Det vil hun elske!”
Og hvis han har en krummerik, er han lidt ked af det, for han vil helst være så stiv og lige så mulig, så han rigtig kan køre ind - ud, ind - ud.
Men kære mand! Jo mere ind - ud - lige du er, jo mindre mærker kvinden!
Og jo hurtigere du støder ind i hende, jo mindre mærker hun.
I virkeligheden er der mange måder at støde på. Der er ikke nogen grund til bare at tænke ”lige”.
Prøv engang at tænke ”rundt”; kør dit lem rundt i cirkelbevægelser, tag rundt om roden og drej penis rundt inde i hende. Det giver en kæmpe oplevelse for kvinden! Der vil blive rørt ved mange flere punkter inde i hende, og hun vil blive meget mere stimuleret.
Du kan også presse den opad; holde på penisroden og presse den opad, så den skraber op imod den øverste del af vagina.
Og så kan du selvfølgelig også stå og støde mere nedad.
Men husk, at kvinden bliver mest seksuelt stimuleret i skedeindgangen. Her sidder hendes følepuder. Så hvis du bare maser dig ind i skeden, fordi du synes du skal vise hende, hvor dybt du kan komme, så er hun egentlig ikke særlig meget med længere. Hun mærker nemlig ikke så meget inde i skeden.
Det er lige i indgangen, hun er følsom. Og hun bliver ganske enkelt følelsesløs i følepuderne af alt det der ind - ud, ind - ud. Hvis ikke der bliver kildet, stimuleret, ophidset - så ryger følsomheden.
Jo langsommere og mere nærværende du kommer ind i hende (en millimeter af gangen - langsomt, langsomt), jo større oplevelse får hun, og jo mere ophidset bliver hun - og du! For du er jo også selv mere følsom på penishovedet end på resten af penis. Så vær rigtig langsom til at starte med!